Mindeord for François Sauvagnat

Det er med stor sorg, at vi har erfaret, at François Sauvagnat ikke længere er blandt os. Vi har haft det held at kende og arbejde sammen med François i mere end tyve år, hvor han har været vores ”franske forbindelse”. Hans enorme viden inden for psykoanalyse og psykopatologi, såvel som hans kliniske erfaring, har været en konstant inspiration og vejledning for os alle i NLS København. Han skulle have besøgt København den 23. – 24. maj, hvor han ville tale om ”Paradokserne for psykoanalytisk fortolkning”.

Franĉois har haft en betydelig rolle for etableringen af NLS København, og hans varme og sans for humor, og den måde han har støttet både vores teoretiske såvel som vores kliniske arbejde vil blive savnet uendeligt meget.

Rene Rasmussen, Tommy Thambour, Jakob Soelberg og Lene Madsen, NLS København